Agustin Indholdsfortegnelse Augustin 1 Frihed VS. determinisme.3 Friheds begrebet 4 Augustins gudsbegreb.5 Augustins frihedsbegreb 7 Augustins opfattelse af den frie vilje 8 Konklusion..9 Litteraturliste 10 Augustin Aurelius Augustinus (354-430) fdtes i det nordlige Afrika, nrmere betegnet i Thageste i Numidien. (Det nuvrende Algeriet.) Augustin blev fdt i en yderst omskiftelig historisk periode. Kristendommen var opstet f rhundreder tidligere. Den ‘gamle verden var truet af oplsning, hvilket medfrte usikkerhed og uroligheder i samfundene. Man mtte finde nye holdepunkter og dette frte til evige stride mellem den antikke verden og den nye kristendom.

Den kristne tro bredte sig fra st mod vest omkring Middelhavet, og hermed bredte ikke bare den kristne tro sig, men ogs den kristne enhedskultur. Den sammenblanding af den antikke filosofi og den kristne tro der opstr ved mdet herimellem bliver afgrende for Augustins liv, tanker og senere forfatterskab. Augustin fdtes af en kristen moder og en hedensk fader. En mindrebemidlet familie, der trods trange kr, formede at give Augustin den bedst mulige uddannelse i det davrende Afrika. Augustin studerede hovedsageligt grammatik, retorik og desuden den klassiske litteratur, bl.a. Vergil og Cicero. Han bliver senere selv lrer i retorik i Karthago, og i en alder af ca. 30 r, og efter at vre flyttet til det nuvrende Italien, fr han samme beskftigelse i Milano, nu dog som professor.

We Will Write a Custom Essay Specifically
For You For Only $13.90/page!


order now

Som den kulturelle verden der var i heftig forandring, ligeledes var Augustins flelsesliv. Med en kristen opdragelse, og i et land hvor kristendommen frst i 391 e.Kr. bliver statsreligion, m en ung mand med filosofisk interesse have gjort sig mange bekymringer ang. menneskers stilling i verden. Han ngtede trods sin opdragelse at blive dbt, da han fandt Biblen irrationel. Det var bl.a.

svrt at indse at det onde var til en verden skabt af en algod gud. Et problem som Augustin senere i sine filosofisk/teologiske vrker beskftiger sig intenst med. I sin sgen efter sandheden bliver Augustin i en rrkke tilhnger af manikismen. (efter perseren Mani, ca. 216-276) (Horn 1995: 120) En dualistisk lre om bl.a.

det gode og det onde som to grundprincipper i tilvrelsen, hvilket umiddelbart bedre kunne forklare det ondes tilstedevrelse. Som det gode og det onde, er ligeledes menneskets sjl to-delt. Den bestr af en kropssjl og en Legemessjl. Bde hvad angr det gode det onde, og hvad angr de to sjle bestr der en konstant kamp mellem de to modstninger. Kropssjlen som symboliserer det onde, skal ved den rette asketiske livsfrelse overvindes af legemessjlen.(Horn 1995: 122) Det er her vigtigt at bemrke at verden som helhed eller tilvrelsen generelt er i det ondes magt.

Det er alts menneskets opgave at vende sig imod lyset og det gode, for at forsge at kmpe sig over i den anden lejr. Der kan her drages en rkke paralleller til Augustins senere foretrukne filosofiske teori, nemlig platonismen og nyplatonismensom den var fremlagt af Plotin (204-270). Dette agter jeg dog frst at gre efter at hovedlinierne for disse teorier ligeledes er blevet trukket op. Her skal der blot til sidst, i denne meget korte skitsering af manikismen, nvnes en af grundene til at Augustin forlader denne lre og senere bliver en skarp kritiker heraf. Iflge lren om modstningernes stridigheder er det alts muligt for mennesket at vende sig mod det gode.

Hvis dette ikke gres, eller hvis det onde ikke besejrers, er mennesket ndvendigvis styret af det onde. Dette betyder at man vil udfre slette handlinger, da man intet andet kan, og hermed kan det enkelte menneske ikke stilles til ansvar for sine handlinger. (Haystrup 1989: 260) Et menneske styret af det onde kan vel nppe forventes at leve et dydigt liv ? At mennesket ikke engang skulle kunne handle frit, dvs. have en fri vilje (problemerne angende begrebet handlefrihed og frihedsbegrebet generelt diskuteres senere i opgaven) synes ikke at have tilfredsstillende for Augustin. I sin videre sgen og i tiden omkring professoratet i Milano mder Augustin biskop Ambrosius, der bevirker at han igen vender tilbage til Biblens sandheder.

Han begynder ligeledes at lse Platons skrifter, dog som de var fremlagt af Plotin, dvs. en blanding af Platon og en rkke mystiske aspekter. Biblens endelige gennembrud sker hos Augustin en dag med et mirakel. Augustin hrer en barnestemme der opfordrer ham til at lse sin Bibel. Hermed bnes vejen for hans kristne liv.

Et kristent liv og kristne tanker blandet med nyplatonismen. Hvad denne omhandlede som udformet af Plotin, mener jeg ligesom for manikismens vedkommene, her er af stor betydning at forsge at ridse hovedlinierne op for. Jeg vil i denne korte gennemgang, hovedsageligt holde mig til de dele af nyplatonismen som jeg finder mest centrale, og som vrende de mest betydningsfulde aspekter for at forst og senere fremlgge Augustins opfattelse af den frie vilje. Frst og fremmest er Plotins metafysiske univers dualistisk. Der skelnes mellem p den ene side, en sansernes foranderlige fnomenverden og s en fornuftens uforanderlige ideverden. Disse er ikke som for manikismen i strid med hinanden, men derimod bestr der et afhngighedsforhold imellem dem. Som formuleret af Platon er fnomenerne betinget af ideerne, eller nrmere, ideerne er apriori forudstninger for fnomenerne.(Haystrup 1989: 250) Fnomenerne er skygger af ideer kastet i rummet Hermed fremgr det ogs at det vrendes egentlige vsenskerne, dvs.

det eneste virkeligt eksisterende, tilhrer den uforanderlige og immaterielle ideverden. Indenfor denne er der et hierarki af ideer med det ene som det verste princip og som garanten for alt andets eksistens. Fra dette ene sker der en udstrmning af dets overflod af vren. En forklaring p denne overflod er, at det ene som verste princip er det mest fuldkomne af alt tnkeligt, og dermed ogs m vre ubegrnset p alle tnkelige omrder. Hvis en given egenskab ikke var ubegrnset var der noget der satte grnsen, og dermed var udenfor det ene. Det svarer til at forestille sig en slags kraft eller et idealbillede, hvorimod alt og alle strber. Denne udstrmning bevirker s, ved samspil med de laverestende ideerfremkomsten af alle endelige, ufuldkomne entiteter.

Disse er som ved Platons hierarkiske opdeling af ideer og fnomener ligeledes virkende rsager eller er et fundament for de laverestende entiteter. Hos Plotin sker der en emanation (udstrmning) til Nous (fornuften), som igen indvirker p den menneskelige sjl der indvirker p den materielle natur. Indvirkningen kan aldrig foreg den modsatte. Dog i overfrt betydning, at der strbes mod erkendelse af det ene. Hermed er tydeligt formuleret det afhngighedsforhold hvori alting str til det ene, Platons Det godes ide, eller til det som hos Augustin kaldes Gud.

Udover denne skitsering af det vrendes to-deling spiller Nyplatonismens syn p vrdifilosofien en vigtig rolle for forstelsen af den senere konkrete gennemgang af Augustins opfattelse af den frie vilje. For Plotin er det menneskets opgave at vende sig mod erkendelsen af det ene, som det for Platon var vores opgave at forsge at skue Det godes ide, hvilket ville fre til eudaimonia (lykken). For Plotin foregr dette ved selverkendelse. Igennem denne selverkendelse kan den frie vilje erkendes. Hvad angr den materielle verden er den egentligt rsagsbestemt og strengt determineret.

Sjlen derimod er ikke bundet af den materielle verden, den er hvet op over denne, og flger den sit egentlige vsen er den fri (Haystrup 1989: 265). Der tales ogs om at mennesket er frit hvis det vil det ndvendige (Haystrup 1989: 266) Men hvad er s det ndvendige ? Er det nr sjlen erkender det enes love? Det virker som om at Plotin ikke rigtigt kan bestemme sig for viljens frihed eller ej Med nyplatonismen tales der et helt andet sprog end om manikismen. Der regnes ikke med nogen strid mellem ligestillede grundelementer. Derimod skelnes der mellem den omgivene natur og den menneskelige sjl som noget ophjet, hvilket jo allerede er besnrende lig en kristen opfattelse. Udover disse byggestene er der endnu et omrde som jeg finder er af strste betydning at g omkring, for forstelsen af Augustins begreb om den frie vilje.

De forskellige opfattelser af frihedsbegrebet som jeg gennem forelsningerne omkring dette emne er stdt p. Frihed VS. determinisme For at kunne tale om et begreb som viljens frihed, m man se p hvad den modsatte situation ville implicere. Alts en ufri vilje. Dette frer til den klassiske diskussion omkring viljens frihed vs. determinismen. Forklaringen af begrebet determinisme kan gives p flere forskellige mder.

Kortest med udsagnet: alt har en rsag. Hvad dette betyder er at alle begivenheder, det vre sig i fortiden, nutiden og i fremtiden er forudbestemt (determineret) til at ske netop som de sker. Man kan s enten hvde sandheden af dette og ergo vre determinist, eller bengte udsagnet og vre indeterminist. Det er her vigtigt, at hvder man, at blot t enkelt tilflde ikke er determineret, implicere dette indeterminismen. Her skal ordet alt alts tolkes i absolut forstand.

Man kan herefter alts ikke tnke sig at der i en given situation tilfldigt (hvis man hvder determinismen !) trffes et valg. Netop det valgte udfald vil kunne fres tilbage til forudgende rsager. Igen kan der skelnes mellem forskellige former for determinisme. Den netop omtalte kan kaldes en streng determinisme, eller en almindelig naturdeterminisme. Denne er baseret p kausalitetsprincippet, hvor man kan forestille sig en kontinuerlig kde af begivenheder, hvor fremkomsten af hvert led er betinget af det foregende og med ndvendighed, er rsag til det efterflgende.

Udover denne almindelige naturdeterminisme kan man f.eks. ogs forestille sig en teologisk determinisme, hvor alting er forudbestemt af Gud. Hvorledes enten den ene eller anden teori i dag begrundes metafysisk eller naturvidenskabeligt, mener jeg ikke at det her er min opgave at redegre for. Jeg har blot forsgt at redegre for begrebet determinisme. Friheds begrebet Udover at determinismen som vist kan hvdes at have flere forklaringsrsager (Gud eller den fysiske natur), er der ligeledes forskellige betydninger af frihedsbegrebet.

Man kan tale om en strk eller svag brug. Disses betydning og deres relation til diskussionen angende determinisme indeterminisme, vil blive sgt forklaret under belysning af tre forskellige teorier om netop hvdelsen eller bengtelsen af determinismen og dermed den frie vilje. De to frste benytter samme frihedsbegreb. Den frste kaldes necessarianisme eller ndvendighedslre. Den hvder determinismen og dermed udelukker den viljens frihed Den anden kaldes libertarianisme eller frihedslre, og den hvder lige modsat necessarianismen, viljens frihed, og udelukker determinismen.

Som sagt anvendes her det samme frihedsbegreb, hvor der med frihed menes frihed fra naturndvendigheden, hvilket ogs kaldes kontrakausal frihed. Som anvendt om den menneskelige vilje, alts om en del af selvt jegt) kan den kontrakausale frihed ogs siges at vre bestemt ved at selvt bestemmer sig uden at vre bestemt af andet end sin egen fri bestemmelse. Ved denne anvendelse af frihedsbegrebet er der alts tale om et absolut begreb. Om en person i en valgsituation vil gre det ene eller andet er ikke fastlagt p forhnd. Netop denne sidste formulering mener jeg, anvendt p Augustins filosofi bidrager ham alvorlige problemer. For Augustin er valget ikke fastlagt p forhnd, men det er kendt p forhnd.

Men mere herom senere. Den tredje teori der er mig bekendt, er en forening af de to ovenstende. I reooncilismen er friheden fuldt forenelig med determinismen. Efter det netop gennemgede lyder dette jo umiddelbart ret mrkvrdigt, da de to begreber jo udelukker hinanden. Nr det alligevel hvdes at vre ladesiggreligt grunder dette p et andet frihedsbegreb.

Nu tales der om friheden fra tvang eller handlefrihed, og som denne frihed synes at vre realiseret i samme omfang, som ens handlinger bestemmes af rsager i n selv snarere end af ydre rsager. Dette noget svagere (eller mere fleksible om man vil) frihedsbegreb giver mennesket en fri vilje der dog selvflgeligt stadig er underlagt visse fysiske begrnsninger. Nu kan s sprgsmlet om hvorvidt vi er kausalt determinerede til at ville hvad vi vil, stilles. F.eks. mener jeg at der kan rejses tvivl om hvorvidt sociale og psykologiske aspekter determinere vores handlinger.

Inden at jeg gr over til at analysere Augustins opfattelse af den frie vilje, br jeg mske for en god ordens skyld, forsge at samle nogle af trdene op fra de tidligere afsnit. Det skal kraftigt understreges, at bde hvad angr Augustins biografiske data, de forskellige teorier han har stiftet bekendtskab med, og afsnittene omkring frihedsbegrebet, med fuldt overlg er groft skitserede. En fyldestgrende redegrelse for disse omrder ville vre alt for omfattende til denne opgave. Jeg hber trods alt at have draget det vsentligste frem, der sikrer en bedre forstelse af Augustins filosofi. Hvad jeg indtil nu har at g videre med til brug for den egentlige redegrelse af Augustins opfattelse af den frie er som flger.

Tre teorier der hver isr beskftiger sig med den frie vilje vs. determinismen. Teorierne der har skolet Augustin inden han bliver erklret kristen. Det er manikismen og nyplatonismen, hvor det isr er den sidste der danner grundlaget for den tro som Augustin udfrdigere, da han forener den med kristendommen. Jeg har ved oversigten taget nogle f dele af deres teorier frem. F.eks.

det ondes problem for manikismen, og ligeledes bde manikismens og nyplatonismens metafysiske teorier, med menneskets afhngighed af det ene, det godes ide, deres syn p vrdifilosofi etc. P baggrund heraf kan der s stilles en rkke sprgsml om hvordan Augustin tager stilling til de samme problemer. Hvad er det onde, hvad er det gode, hvoraf kommer disse? etc. At han generelt overtager de platoniske teorier er ikke svar nok. Augustins gudsbegreb credo ut intelligam -Jeg tror for at jeg kan forst. Dette er en af de helt centrale pstande for Augustins filosofi.

Der ligger ganske meget information i dette udsagn. Forstelsen og erkendelsen er betinget af troen. Filosofien, der kan betragtes som et forstelsens redskab, er sekundrt til troen. Jeg har tidligere nvnt at nyplatonismen betingede erkendelsen af det vrende af t hjeste princip, det ene, ogs ganske kort, at dette ene kaldte Augustin for Gud. Augustins gudsbegreb er hvad Laplace (1749-1827)1 Theorie analytique des probabilits formulerer som vrende et alvidende vsens karakteristika (Laplaces’ verdensnd).

En intelligens, de …